Julen varer 10 år hos JYSK
JYSK vælger i år silkedynen Kronborg Nordkapp som en af årets bedste julegaveideer.
Siden sommeren 2009 har JYSK solgt de sunde og naturlige silkedyner fra NordicComfort, og nu rettes fokusset på den helt nye Kronborg Nordkapp silkedyne. En silkedyne som både kan vaskes, og hvor man nemt kan holde varmen i de kolde vintermåneder.
Silkedyner er af natur tyndere end almindelige dyner, men holder stadig på samme mængde varme. Fyldet i en silkedyne er langt tættere og fibrene finere end selv de fineste dun.
Netop silkedynernes tynde og tætte struktur øger fyldets evne til at lede kroppens varme tilbage under dynen, samtidig med at fyldet tillader kroppen at ånde naturligt natten igennem – noget som kan være svært i de tykkere dyner.
”Vi ved, at silkedyner har mange fordele for kunderne, og vi har derfor valgt at sætte fokus på den nye Kronborg Nordkapp silkedyne, som dette års julegave”, fortæller dyneindkøber Søren Nissen, som selv sover med silkedyner.
Den nye vaskbare silkedyne har tilmed 10 års garanti, og en julegave som denne kan derfor glæde familien mange år frem. Samtidig fremmer julegaven en sundere og mere behagelig søvn, hvor kroppen ånder naturligt og opretholder optimal sovetemperatur gennem nattens forskellige søvnstadier – også i de kolde vintermåneder.
JYSK ønsker alle en god jul og godt nytår.